Hvorfor Huaweis 5G-plan for Rusland er risikabel

USA bliver et stadig mere fjendtligt sted for internationale elektronikvirksomheder som Huawei takket være handelsafgifter på kinesiske produkter. Den amerikanske regering placerede også virksomheder som Huawei på en sortliste og forhindrede det i at få adgang til ting som Googles Android-operativsystem til sine telefoner.

Som svar på dette har virksomheden annonceret en ny plan - en plan om at udvikle et 5G-mobilnetværk til Rusland. Hvorfor er denne nye plan så risikabel, og gør USA noget for at stoppe denne plan?

En amerikansk sortliste

Tidligt i 2019 tilføjede det amerikanske handelsministerium Huawei og en række andre internationale virksomheder til sin "Entity List" - i det væsentlige en sortliste, der forhindrer disse virksomheder i at købe noget, der er fremstillet i USA uden licens. For virksomheder som Huawei, der fremstiller mobiltelefoner, er det et katastrofalt slag at føje til Enhedslisten. Næsten alle Huaweis smartphones kører på Googles Android-operativsystem. Uden adgang til dette operativsystem kunne denne sortliste stave slutningen på Huawei som en virksomhed.

Dette forbud påvirker ikke kun Huawei, der er baseret i Kina. Det påvirker andre virksomheder, der arbejder med telefonselskabet. Skyworks tjente for eksempel 12% af sin omsætning fra transaktioner med Huawei. Neophotonics, et firma, der muliggør hurtige netværksdataoverførsler, tjener 46% af sin årlige omsætning fra Huawei.

I stedet for at tage klumperne og folde sig, har Huawei indgået en aftale med Rusland for at forsøge at holde deres selskab flydende.

5G til Rusland

Den kinesiske præsident Xi Jinping og den russiske præsident Vladimir Putin underskrev en aftale om at give Huawei mulighed for at opbygge et 5G-netværk til Rusland. Allerede før listen over enheder opfordrede eksperter i Washington kommunikationsvirksomheder til at undgå eller endog forbyde brugen af ​​Huawei 5G-netværksudstyr med risiko for, at enkeltpersoner i Beijing kunne bruge netværket til spionage, hvilket skabte en national sikkerhedsrisiko.

Der er også en voksende bekymring over tyveri af intellektuel ejendomsret, hvilket er en del af det, der i første omgang udløste handelskrigen. Virksomheder har gentagne gange rapporteret, at Kina tvinger dem til at overføre deres intellektuelle ejendom til kinesiske partnere til gengæld for at være i stand til at operere i landet.

Det anslås, at disse tyverier koster virksomheder mellem 225 milliarder og 600 milliarder dollars om året. Denne form for teknologioverførsel er ikke teknisk tilladt af Verdenshandelsorganisationen, men med så mange forhandlinger, der foregår i det skjulte, er det svært for organisationen at føre tilsyn med dem alle.

Kinas svar på disse beskyldninger er at benægte, at de kræver, at virksomheder overleverer deres IP og endog godkender en udenlandsk investeringsregning, der formodes at træde i kraft i 2020, der udtrykkeligt forbyder tvungen overførsel af intellektuel ejendomsret - selvom det angiveligt ikke sker .

Som svar har Kina også sat told på varer, der eksporteres til USA, men landene har den 27. juni 2019 nået en foreløbig våbenhvile inden G20-topmødet. Der forventes dog nye takster fra begge sider under topmødet, så der er ingen ende i syne for handelskrigen mellem USA og Kina.

Rusland ser ud til at have ingen sådanne betænkeligheder ved at samarbejde med Huawei. Virksomheden samarbejder med den russiske telefongigant MTS om at skabe landets første 5G-netværk. Målet med dette partnerskab er ikke kun at give russiske forbrugere bedre mobilt internet - det er at skabe et stærkere økonomisk forhold mellem Kina og Rusland. Teoretisk kunne Huawei have et 5G-netværk i gang i Rusland allerede i 2020.

Verizon begyndte at tilbyde 5G-hastighed til nogle af sine kunder i 2018, men det var kun til nogle få udvalgte klienter, og det ramte en masse snags, der beviste, at de amerikanske netværk endnu ikke er klar til 5G-hastigheder. Dette partnerskab mellem Kina og Rusland kan betyde, at Rusland bliver det første land i verden med et omfattende 5G-netværk til sine brugere.

Et risikabelt spil

At forbyde Huawei at købe amerikanske produkter og tjenester kunne have set ud som en god idé, da præsident Trump underskrev den bekendtgørelse, der tilføjede virksomheden og så mange andre til enhedens liste, men det kan være rullestenen, der starter lavinen.

Denne ene handling og de efterfølgende krusninger, der fulgte den, har sat Rusland og Kina i stand til at blive en teknologisk supermagt i sig selv, som potentielt kan bryde USAs dominans på teknologimarkedet.

Dette kan også være et tegn på, at internettet, når det hele er begyndt at gå i stykker. Mens tilføjelse af Huawei til enhedslisten kan hjælpe med at beskytte USAs sikkerhed, skubber det lande som Kina og Rusland tættere på at skabe deres egen kommunikationsinfrastruktur, der holder dem adskilt fra resten af ​​verden.

Rusland har allerede leget med sin egen brugerdefinerede internettjeneste, som ville afbryde landet fra resten af ​​verdensnettet. Dette kan med tiden ødelægge den positive indvirkning, som Internettet har haft overalt i verden, der hæmmer global handel og ganske bogstaveligt talt vender uret tilbage på den globale økonomi.

At forbyde kinesiske virksomheder at få adgang til ting, der er fremstillet i USA, er den gnist, der kan antænde en fuldstændig handelskrig mellem Kina og USA - men i stedet for at kæmpe søger Kina andre allierede. Dette er et risikabelt spil, som præsident Trump spiller, og kun tiden viser, hvilken indvirkning det kan have.